ballet-motion

Ballet-Motion er balletgrundtræning for voksne, og alle voksne over 18 år kan være med, når holdet starter op i september 2021 – hold venligst øje med, når tiden nærmer sig denne hjemmesides kalender.

Undervisningen ledes af fhv. kgl. balletdanserinde Liselotte Sand, som også er talentspejder for Den Kgl. Balletskole.

Den primære målgruppe er dog seniorer, og du behøver ikke at have danset ballet som barn eller ung eller overhovedet have kendskab til ballet for at være med.

Vi viser dig vejen i de enkle øvelser til behagelig klavermusik.

Øvelserne indeholder det helt grundlæggende fra ballet, og vi bruger ikke noget af det ekstreme, som at smide benene op om ørerne, stå på tåspidser eller at lave høje spring over gulvet – det lader vi de professionelle om!

Du skal være medlem af OBO, og derudover koster det 300 kr. pr. måned at være med på ballet-motion-holdet.

Bliv medlem – klik her.

Du er velkommen til en gratis prøvetime, hvis du giver besked i forvejen.

Vi overholder naturligvis alle myndighedernes anbefalinger relateret til arrangementer og COVID-19.