opera-arrangementer

Vores opera-arrangementer arrangementer foregår i Pakhuset i Nykøbing Sjælland, og prisen er yderst overkommelig, hvilket vi håber vil tiltrække rigtig mange nye deltagere.

Vi regner med at mødes cirka hver 3. søndag i måneden (se venligst denne hjemmesides kalender), hvor formanden starter med en gennemgang af operaens handling, komponist og andre vedkommende oplysninger.

Derefter vises operaen på DVD på det store lærred, og uanset hvilket sprog, som operaen synges på, så vil der være engelske undertekster.

Ind imellem vil der også blive vist andet end opera – f.eks. en balletforestilling eller en dokumentar.

Vores opera-arrangementer varer ca. 3 timer, med pause undervejs, men se nærmere om datoer og program under denne hjemmesides kalender. For at deltage i vores opera-arrangementer skal man være medlem af foreningen, og derudover koster det 75 kr. pr. gang at deltage.

Ret til ændringer i programmet forbeholdes, men vi tilstræber et varieret program, som vi håber vil vække glæde, således at foreningen kan fortsætte med mange nye operaer de følgende år.

Vi overholder naturligvis alle myndighedernes anbefalinger relateret til arrangementer og COVID-19.