I sæson 2020/2021 tilbød vi børne-ballet for børn i alderen 7-15 år. Arrangementerne for sæson 2020/2021 blev desværre stoppet på grund af Corona.

Men vi vil gerne forsøge at starte en ny sæson 2021/2022 op i september 2021.

Desværre har vores underviser, Liselotte Sand, meldt afbud til en evt. sæson 2021/2022, og derfor fremgår børneballetten endnu ikke af kalenderen på hjemmesiden.

Foreningen leder med lys og lygte efter en ny underviser, som endnu ikke er fundet.

Hold øje med hjemmesiden for evt. nyt om dette.

Hvis vi forhåbentlig lykkes med at starte op igen i september 2021, så bliver første gang fredag den 3. september i et tidsrum der ligger mellem kl 14.30-17.30 (fastsættes nærmere når underviser forhåbentlig er fundet).

Her er lidt yderligere information om vores børneballet:

Børne-ballet består af bevægelse, ballet og fantasi.

Undervisningen foregår i Borren i Højby – Riddersalen – hver fredag.

Deltagelse kræver, at en af forældrene er medlem af Odsherred Ballet og Opera (OBO) og har betalt det årlige kontingent.

Se mere om medlemskab her.

Startprisen for børne-balletten er 200 kr. pr. måned pr. barn, men der ydes en søskende rabat, således at hvis man har to børn, der går til ballet, er det 150 kr. pr. måned pr. barn.

Påklædning: Almindeligt gymnastiktøj.

Vi overholder naturligvis alle myndighedernes anbefalinger relateret til arrangementer og COVID-19.